Om os

Ginnie og Milo - CRUFTS BOB Winner 2020 - STORE RING
Ginnie og Milo - CRUFTS BOB Winner 2020 - STORE RING

Vi bor i hus i Korsør, tæt på både strand og skov. 
Før den Hollandske Kooikerhondje kom ind i vores liv, har vi haft 1 Labrador og 3 Hovawart'er.
Siden 2014 er det Kooiker'en der har været racen i vores liv.

Da vi havde Hovawart'erne, var det mest familie- og lydighedstræning vi brugte vores tid på.

En af årsagerne til vi skiftede til Kooiker'en var, at Lasse godt ville løbe agility og vi ville gerne have en mindre race, som var nemmere at have med på ferie.

Vi fik vores første Kooiker i 2014: Bailey - fra Kennel Wassikooi. Bailey løb klasse 3  Agility og det var med Bailey vi fik øjnene op for udstilling. 

Vi har altid haft 2 hunde på en gang, så da vores tredje Hovawart døde, skulle vi selvfølgelig have Kooiker nr. 2: Milo - fra Kennel Vitovani.

Milo løb også Agility og efter at have udstillet Bailey en del, havde vi fået smag for den del af hundeverdenen. 

Som udstillingshund var Milo noget helt særligt og opnåede hurtigt mange flotte titler, såvel i Danmark som i udlandet.

Med Milo startede Ginnie til NoseWork, som er en fantastisk sport for Kooiker'en. 

I dag har vi Dizel og Tino- begge fra Kennel Duckhills i Sverige. 

Tino og Dizel er halvbrødre, da de har samme mor.

Tino og Dizel er begge 2 rigtig dejlige, kærlige og imødekommende Kooikere. Begge har et super godt temperament, og elsker alle former for træning. Agility, NoseWork, Spor og Udstilling - uanset hvad vi laver sammen, så har de begge en fest.

 

Sammen med vores hunde har vi lært mange hundemennesker og deres skønne hunde at kende og derigennem opbygget et stort netværk i Europa.

Vi har haft rigtig mange gode oplevelser, til stævner og udstillinger rundt omkring i Danmark og i udlandet, og vi nyder at være afsted med vores hunde.

 

Vi er medlem af Dansk Kennel Klub, Dansk Kooiker Club, Tysk Kooiker Club, Svensk Kooiker Club og  Hollandsk Kooiker Club. Desuden abonnerer vi på ZooEasy og Fit2Breed. ZooEasy er databasen med alle registrerede (og indrapporterede) Kooikere siden 1946.

I 2020 har vi begge gennemført Dansk Kennel Klubs Opdrætteruddannelse.